De meste læste

NATO's terrorister



Stay Behind Operation, også kendt som Gladio, var et hemmeligt terroristisk netværk, der opererede i Vesteuropa under den kolde krig med støtte fra NATO.

Inden 1990 var der ganske få i verden, som var klar over at NATO ledte under den kolde krig en terrorgruppe i hele Europa. Gruppen hed Stay Behind Operration, eller Gladio (på italiensk: sværd). Gladios eksistens kom i lyset i 1990 og skabte en skandaler i de europæiske lande, trods diskussionerne hurtigt blev dæmpet ned.
Men den fulde historie om netværket kom først under lup, efter at Daniele Ganser, seniorforsker ved Center for Security Studies i Zürich's Federal Institute of Technology udgav i 2005 bogen NATO's Secret Armies: Operation Gladio and Terrorism in Western Europe. Siden har flere forfatter beskæftiget sig med sagen, heriblandt den iranske historiker, A. Shahbazi, som i sine artikler kastet lys over detaljer vedr. Gladios forbindelser i Tyrkiet og Iran.
Gladio startede sine operationer i Europa efter 2. verdenskrig og med flere efterretningstjenester som hovedaktorer. Myndigheder fra alle daværende 16 NATO lande plus Sverige, Finland, Østrig og Schweiz, havde naturligvis besked om eksistensen af netværket. Gladio blev ledt af Pentagon, under NATO’s organisation og chefkommandanten af Sir George Kennedy Young, (manden der i 1953 koordinerede kuppet mod Mosaddeq, den iranske leder for Olienationalisering bevægelsen). Netværket havde også andre navne, heriblandt Ergenekon i Tyrkiet, Sheepskin i Grækenland og Bisim (Trådløs) i Iran.
Gladios hovedopgave var falsk flags operationer, som terror, eksplosion, attentat og kidnapning i de europæiske lande, med det formål at, det bliver tilskrevet de venstreorienterede kræfter. På den måde kom disse kræfter under pres og – i mange tilfælde – blev de miskrediteret i valg. Ved siden af det var formålet at, føre en »Strategy of Tention« (spændingsstrategi), udløse frygt iblandt borgerne, skabe mistillid til enhver form for ikke-vestlige ideologier og øve mere kontrol over det vestlige demokrati indefra. Til operationerne brugte Gladio ofte medlemmer fra de yderliggående højre kræfter og kredse, men i Tyskland rekrutterede de blandt tidligere Nazi medlemmer. Medlemmerne blev trænet i særlig militærskoler i USA, England og Israel, men mest i The School of the Americas i Panama.
Da så sent som 1990 kom indrømmelser og afsløringer om Gladio i Europa, blev Giulio Andreotti, daværende italiensk primærminister, nød til at indrømme Gladios tilknytning til NATO, CIA og MI6. Gladio havde under sine operationer i Italien eksploderet talrige bomber i tog, torve og pladser, og
Bologna 2. aug. 1980, 85 mennesker omkom ved en eksplosion
skudt mange hundrede venstrefløjs medlemmer ihjel (491 mord alene mellem 1969 til 1980). Det blev også afsløret at, Gladio havde direkte forbindelse til en frimurer, P2, med 2500 medlemmer, heriblandt 47 store fabriksmænd, 119 bankmænd, 43 højtstående officerer, 6 minister, 18 højtstående dommere, 22 kendte journalister, 38 parlamentsmedlemmer, den amerikanske CIA chef i charge i Rom, primærministeren og Silvio Berlusconi.
I Frankrig forsikrede først Francois Mitterrand at, historien hørte til fortiden, men efter at G. Andreotti påminde ham om et tidligere hemmeligt møde angående Gladio, hvor franskmændene også var tilstedet, blev Mitterrand nød til at korrigere sin udtalelse. Den tidligere chef for den franske efterretningstjeneste bekræftede også at Gladio havde opereret i Frankrig. De fungerede bl.a. som højrefløjens højrehånd i mod kommunisterne i årerne mellem 1958 til 1961, under Algerie-krisen.
Ligeledes nægtede de græske myndigheder eksistensen af Gladio i Grækenland, men i 1990 indrømmede Papandreou at den havde været aktiv i landet siden 1955. Netværket, der hed Sheepskin, havde 1500 medlemmer og 800 (begravede) ammunition. Sheepskin bedrag til den græske militærjunta i årerne mellem 1967 til 1974 og slog mange ihjel (se endelig filmen Z, af Costa Gavras, fra 1969 med Yves Montand og Jean Louis Trintignant som medvirkende). Takket være Sheepskin, sikrede Oberst Papadopoulos sig magten under kuppet i 1967 i løbet af 20 minutter. Det var også dette kup, der banede vejen for flere lignede kup i Cypres og Tyrkiet.
Gladios tyrkiske branche, Ergenekon, støttede og bidragede til kupmagere i Tyrkiet i 1960, 1971 og 1980, hvor de slog talrige modstandere ihjel (38 mord alene i 1977). De oplærte også kupmagernes politi og efterretningsfolk i tortur og forhør af modstanderne. Ergenekon har ført flere falsk flage, heriblandt bombeattentatet mod Ataturks hus i Grækenland I 1955. Efter attentatet fik armenier og grækere i Istanbul skylden for det og deres hjemme og butikker blev brand af.
I Spanien, Portugal og flere andre europæiske lande udførte Gladio flere falsk flage imod venstrefløjen. Galadios samtlige handlinger blev beskyttet af høje militær- og statelig myndigheder i al hemmelighed. På den måde agerede de vestlige lande, med USA i spidsen, som statelige sponsorer for terrorisme.
I Danmark hed netværket Firmaet med modstandsmanden Arne Sejre i spidsen. Hans Pendrup skriver i stop-terrorkrigen.dk således: »Firmaet var det danske led i CIA s - Stay behind organisation, også kaldet Gladio. Firmaets ansatte var hovedsagelig socialdemokrater og konservative som spionerede mod og gennemførte sorte operationer mod kommunister, eksempelvis aflytningen af [kommunisten] Alfred Jensens lejlighed. Blandt ansatte i firmaet var journalist ved Danmarks Radio, Karl Bjarnhof og Kjeld Olesen. Firmaet havde et tæt samarbejde med AIC [Arbejderbevægelsens-Informations-Central] og gennem Bjarke Skov kontakter til Forsvarets Efterretningstjeneste. Også samarbejde gennem et kontakt- eller koordineringsudvalg. Firmaet gik konkurs i 1963.«
Gladios netværk i Iran, Trådløs, blev først afsløret af General H. Fardoust (Shahens barndomsven) i sin erindringsbog fra 1990. Trådløs blev stiftet af Sir G. K. Young i 1959 under ledelsen af Sir Shapoor Reporter, den britiske efterretnings mand i Iran. Men modsat andre Gladio netværker, var Trådløs organiseret og forberedt til at konfrontere et mulig sovjetisk kup/invasion mod landet. Derfor var netværkets vigtigste baser i landets nordlige byer tæt på grænserne med Sovjet Union.
Afsløringerne om Gladio og hermed protesterne fik mange i Europa Parlamentet til at kræve en undersøgelse af sagen, med en bemærkning om at, EU ikke ville tolerere terrorhandlinger i Europa. Derfor sendte Parlamentet et protestbrev til George Buch senior, men der kom aldrig noget ud af det. NATO har også nægtet at tale om Gladio og afvist alle spørgsmålene om terrorhandlinger knyttet til netværket. 
Om Gladio er opløst og ikke findes længere, er Ganser i stræk tvivl om. I et interview med Voltairenet.org siger han: »Det er svært at sige om alt dette hører fortiden til. Og selv hvis Gladio-strukturerne er blevet opløst, kan man meget vel have skabt nogle nye og således have fortsat med at betjene sig af Strategy of tension og False Flag-teknikken … Den dag hvor folk bliver klar over at disse ”krige mod terror” er manipuleret, og anklagerne mod muslimerne, blandt mange andre ting, er propaganda, vil de blive overraskede. De europæiske lande må vågne op og forstår en gang for alle, hvordan ”Strategy of tension” fungerer. Og de må også lære at sige nej til USA.« (Voltairenet, jan. 2007)

Læs også